Foreningens årsmøde blev i 2026 afholdt torsdag den 7. maj på Severin hotel- og kursuscenter i Middelfart.
Foreningens årsmøde blev i 2026 afholdt torsdag den 7. maj på Severin hotel- og kursuscenter i Middelfart.
Foreningens formand Michael Nøhr bød velkommen og fortalte om foreningens nyeste tiltag og om dagens program.
Første punkt på programmet var generalforsamling med valg til bestyrelsen. Julie Hoff Sørensen fra Stevns Kommune blev valgt som ny formand og præsenterede sig selv for årsmødedeltagerne.
Efter generalforsamlingen og valget var det blevet tid til første faglige indlæg. Det stod skolekonsulent i Aarhus Kommune, Janne Møller Nielsen for. Oplægget handlede om børneinddragelse på skolebiblioteket.
Herefter var der pause, hvor deltagerne kunne besøge de forskellige stande på dagen. Standene tilhørte de forskellige præmiesponsorere til Danmarks bedste skolebibliotek 2026. DBC Digital, forlaget Carlsen, forlaget Straarup & Co. og Min Lærings Studio.
Efter pausen præsenterede redaktør Louise Bylov nye og spændende bøger fra forlaget Carlsen. Her budt velkommen af foreningens tidligere formand, Michael Nøhr.
Årsmødedeltagerne lyttede intenst og mange steder blev der taget noter undervejs.
Herefter var det blevet tid til uddelingen af prisen Danmarks bedste Skolebibliotek 2026. Her stod foreningens konstitueret sekrætariatsleder Julie Sofie Svensson for selve overrækkelsen og foreningens litteraturredaktør Eiler Jensen for prisoverrækkelsestalen. Vinderen blev Egebjergskolen i Horsens Kommune.
Egebjergskolen fik overrakt prisen af Louise Bylov fra forlaget Carlsen, som sponsorerede førstepræmien bestående af et klassesæt af romanen Spillets regler og et besøg af forfatteren bag, Jonas Kleinschmidt, samt en blandet bogpakke.
Efter frokostpausen blev der holdt oplæg om Guidet fælleslæsning af Læseforeningens direktør og stifter Mette Steenberg. Her budt velkommen af Landsforeningen Skole & Bøgers faglige næstformand Ida Kongsø.
Under oplægget om Guidet fælleslæsning fortalte skolebibliotekar, Louise Bro, Katrinebjergskolen i Aarhus Kommune, også om deres skoles praktiske erfaringer med denne type af læselyst-tiltag.
Dagens sidste indlæg blev leveret af master i børns litteratur og medier, Kenneth Bøye Jakobsen. Han holdt oplæg om Klods-Hans-metoden, og gav et indblik i en æstetisk tilgang til litteraturundervisningen med konkrete praksiseksempler.
