Thomas Illum Hansen: Kunsten at læse. Århus Universitetsforlag, 71 sider, 129,95 kr.
Børn & Bøgers anmelder Eiler Jensen har set nærmere på to udgivelser om litteraturlæsning. En lille og vægtig/vigtig bog, der slår et slag for at genfinde glæden ved at læse den gode litteratur - og genfinde den gode litteraturundervisning, og en med velskrevet og forfriskende nyformulering af arbejdet med litteraturpædagogik i skolen.
Vil vi forstå litteratur, kræver det en personlig oplevelse. Som læsere må vi på baggrund af egne erfaringer danne os en forestilling om et mere eller mindre fiktivt univers. Ellers har vi ikke selv mødt litteraturen og erfaret dens virkning.
I mange år har læsning af litteratur i den danske grundskole været præget af instrumentalisering i en grad, så vi nærmer os norske tilstande. Thomas Illum Hansen skriver:
Det ser ud til, at man i Norge er lykkedes med at instrumentalisere undervisningen og realisere en rendyrket målstyring, der har taget litteraturen ud af litteraturundervisningen.
Det er gået for vidt, mener forfatteren og slår med denne lille, vægtige/vigtige bog et slag for at genfinde glæden ved at læse den gode litteratur - og genfinde den gode litteraturundervisning, som Thomas Illum Hansen kalder undersøgende litteraturundervisning.
Læsning er et stærkt og komplekst forhold mellem tekst og læser, og det vil være en katastrofe, mener Thomas Illum Hansen, hvis vi udelukkende underviser ud fra de forhold ved læsningen, som kan måles, altså at vi forholder os kvantitativt til læsning.
Et centralt begreb hos Thomas Illum Hansen er fremmederfaring, som han har hentet fra den fænomenologiske tradition. Begrebet handler om at beskrive og analysere fænomener ud fra et førstepersonsperspektiv.
At læse skal være en personlig oplevelse, noget, der skaber glæde. Gennem læsningen gives læseren mulighed for at erfare noget andet end det, vedkommende kan erfare med egen krop og egne sanser. Læseoplevelsen giver mulighed for at opleve og erfare på anden hånd, som om det var ens egen erfaring.
Et spørgsmål, som Thomas Illum Hansen stiller og besvarer, er, Hvad er god litteratur?
Svaret er overraskende, for han anvender ikke begrebet god som en kvalitet i modsætning til dårlig, men derimod som del af et begrebspar god/ond. Det skyldes, at dette at læse involverer såvel et æstetisk som et etisk aspekt.
Sagen - og besvarelsen af spørgsmålet - har at gøre med, at den onde litteratur har en sandhed, en ideologi, den vil forfægte, medens den gode litteratur rummer en åbenhed i form af en fremstilling af forfatterens værdier, men således at de er åbne for fortolkning.
Thomas Illum Hansen slår fast, at det godt kan være, at man ikke bliver et godt/bedre menneske af at læse, men den gode litteratur bidrager med en etisk dimension.
Naturligvis er der god litteratur - i modsætning til dårlig - men det er ikke først og fremmest bogens ærinde, det er derimod at finde frem til at fremme elevernes lyst til læsning, til dette at kunne ”bruge” læsningen som spejl for deres liv og identitet.
Thomas Illum Hansen fremhæver, at læsning er en kunnen og en kunst, der beriges af skønlitteraturens æstetiske kvaliteter. Og med ”skøn” menes ikke smukt eller noget i den retning, men dette, at læsningen er en æstetisk kvalitet, der har med læserens oplevelse, involvering og indlevelse at gøre.
De litterære virkninger kan f.eks. være: Glæde, vrede, overraskelse, væmmelse, som alt sammen har med læsningens oplevelse at gøre. I det hele taget handler det om, at vi som læsere bliver bevæget af litteraturen for at kunne både gribe og begribe verden.
Det gælder, hvad enten læsningen er til egen glæde eller undervisningsmæssigt og i didaktisk sammenhæng. Hvis der overhovedet er en nytte ved at læse litteratur, så er det den, der kommer læseren selv til glæde og gavn. Det perspektiv bør underviseren aldrig miste af syne.
Den gode undervisning, slår Thomas Illum Hansen fast, må først og fremmest rumme en etisk dimension, som har at gøre med de værdier, man ønsker fremmet i undervisningen.
For det andet må man ikke forveksle god undervisning med effektiv undervisning, og for det tredje afspejler det, vi forstår ved god undervisning, vores værdigrundlag.
For det fjerde må god undervisning have kvalitative elementer således, at det bedste ved det gode ikke er det målbare (effektive), men det, der giver eleverne mulighed for forundring og opd(r)agelse.
Sagen er bare den, at den effektive og målbare side af sagen synes at sidde med overhånden. Thomas Illum Hansen skriver: … med klare mål og tydelig struktur, der kan være direkte skadelig, hvis man opfatter dem som en opskrift og reducerer den gode undervisning til et spørgsmål om effektiv læring.
Den undersøgende litteraturundervisning tager afsæt i sproget, hvormed forfatteren fremstiller en verden, som kommer til syne for læseren, der i og med sin læsning bidrager til at give tekstens verden ”krop”.
Forholdet mellem forfatter og læser ses - med filosoffen Paul Ricæur - som en treleddet størrelse: 1) før-skabelse, 2) sam-skabelse og 3) ny-skabelse.
Thomas Illum Hansen skriver: Det paradoksale er, at man bevæger sig ind i en fremmed verden, der er skabt af en anden, men som man samtidig er med til at skabe selv.
Den undersøgende litteraturundervisning har med andre ord dobbelt karakter, og her kommer læserens fremmederfaring ind igen. Det væsentlige er, at eleverne på egen krop oplever og udvikler deres personlige sans for litterære, æstetiske kvaliteter, skriver Thomas Illum Hansen og bringer fem strategier i spil, som kun skal nævnes her:
Forforståelse, Oplevelse, Undersøgelse, Fortolkning og Perspektivering. Disse fem strategier rammesætter en æstetisk, eksistentiel undersøgelse, der gør det bydende nødvendigt, at eleverne får mulighed for selvstændig stillingtagen.
Bogen er et overbevisende bud på, hvorledes man igen kan sætte litteraturen fri til læserens personlige møde, oplevelse, lyst og glæde og samtidig sætte den ind i en pædagogisk-didaktisk sammenhæng.
Den fremragende og vigtige bogs målgruppe er naturligt nok lærere og skolebibliotekarer - men læseglade mennesker i det hele taget må meget gerne læse med, for man bliver klogere af at studere bogens tanker.
Ayoe Quist Henkel (red.), Jan Frydenberg, Ulla Maria Michaelsen, Janne Terese Jokobsen og Anja Christina Houlind Simonsen: Grib litteraturen, 50 litteraturdidaktiske greb - Lærerens håndbog til en meningsfuld litteraturundervisning. Illustreret. I serien Læring i praksis. Gyldendal Uddannelse, 159 sider, 362,50 kr.
… pointen om, at formålet med at læse litteratur er ikke at uddanne litterater, men tværtimod læsere, der kan tænke og føle, er stadig yderst aktuelt.
Ph.D Ayoe Quist Henkel siger i sin bog, at det er vigtigt at møde eleverne der, hvor de er, ligesom også filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855) mente det. Når vi som lærere vil noget med vores elever (læs: Dannelse), så er det væsentligt at finde ud af, hvor eleven ”er” for at få det optimale ud af undervisningen.
Når vi læser litteratur, får vi mulighed for at komme dybt ind i os selv. For Ayoe Quist Henkel gælder det i såvel indhold, udtryksformer og medier.
Nøgleordet for Ayoe Quist Henkels teori er Æstetisk læsning, hvilket vil sige, at eleverne skal tilbydes kreative, æstetiske og sansebaserede - digitale og analoge - greb til at læse og arbejde med litteratur på. Centrale begreber for Ayoe Quist Henkel er meningsfuldhed og verdensvendthed.
I fem faser beskriver Ayoe Quist Henkel de konkrete litteraturgreb således:
En central tanke hos Ayoe Quist Henkel er at slippe læsningen fri og give den tilbage til eleverne. Hun er enig med den amerikanske litteraturforsker Rita Felski i, at man må være opmærksom på bevægelsen fra, hvad litteratur betyder, til, hvad den gør både kognitivt og følelsesmæssigt.
I en tekst kan der være fire motiver/æstetiske responser: Genkendelse, fortryllelse, viden og chok, og Ayoe Quist Hankel citerer Felski:
Litteratur er så vidunderlig og vigtig en størrelse. Den er udfordrende, uddannende, underholdende, overraskende, og så er den i kontakt med verdener, som dens læser ofte kun kan drømme om. Litterære tekster er stadig den mest direkte vej ind i andre virkeligheder.
Ayoe Quist Henkel taler om en tilgang til litteraturen, som må være åben og undersøgende som en forudsætning for, at litteraturundervisningen skal være meningsfuld. Tilmed skal tilgangen være æstetisk og sansebaseret - og dialogisk.
Ayoe Quist Henkel taler endvidere om, at hvis arbejdet med litteratur skal kunne give mening, så skal det kunne sættes i relation til elevernes eget liv, til andre mennesker, til samfundet og til verden, og hun slår fast, at netop de litteraturdidaktiske greb i Grib litteraturen netop har til hensigt at bringe eleven tæt på teksten og teksten tæt på eleven.
For at give praktiske eksempler på den æstetiske læsning, peger Ayoe Quist Henkel i bogen på, at de didaktiske greb er en invitation til at tænke med og videreudvikle, når det handler om at arbejde med litteratur og litteraturlæsningen i skolen og i bogen arbejdes der med følgende:
Tag litteraturen tilbage til læserne - fra mål til formål - æstetiske og sansebaserede tilgange - billedbøger til alle aldre og graphic novels - og - dybt ind i os selv og langt ud i verden.
Allerede i den indledende del af Grib litteraturen slår Ayoe Quist Henkel et slag for det løgstrupske begreb ”stemthed”. Filosoffen K.E. Løgstrup (1905-1981) var af den mening, at vi mennesker lever i stemthed i forhold til den omgivende verden.
Hvad vi ser og sanser, stemmer vores sind, mente han. Vores forhold til verden er ikke ligegyldig, men netop gyldig i stemtheden. Og netop heri ser Ayoe Quist Henkel en indgang til teksten i form af, hvad hun kalder forforståelse. Dette giver god mening, når der netop arbejdes med et æstetisk litteratursyn.
Vi må ikke miste de overordnede formål med at læse litteratur af syne og fortabe os i velmente opgaver og aktiviteter. Litteraturundervisningen i skolen foregår ikke i et isoleret rum, men handler om, at eleverne kommer dybt ind i sig selv og langt ud i verden.
En velkommen, velskrevet og forfriskende nyformulering af arbejdet med litteraturpædagogik i skolen.
