Nu er det jul igen - og andre julesange for børn. Illustreret af Lea Letén. Carlsen, 15 sider (karton), 129,95 kr.
Nægtes kan det ikke - i hvert fald kun kontrafaktisk - julen nærmer sig. Og med julen også de fortællinger, som skrives - og genudgives - knyttet til højtiden. Sådan er det hvert år, og sådan vil det formodentlig blive ved i fremtiden.
Børn & Bøgers journalist og anmelder Eiler Jensen har kigget nærmere på otte af de julebøger, der er udkommet i år.
Den øverste bog i bunken er til de allermindste og deres forældre. Nu synger vi julen ind. Her er ikke nyt på siderne, hvad tekst angår.
Det er velkendte sange: Søren Banjomus, På loftet sidder nissen, Nu er det jul igen, Der bor en lille nissemand, Rudolf med den røde tud m.v. og dertil to julesalmer af Grundtvig: Dejlig er den himmel blå og Et barn er født i Betlehem.
Hvad der derimod er nyt, er Lea Leténs dejlige illustrationer. I veloplagte, stoflige og farverige tegninger lyser hun teksterne op, så det er en fryd, og når der i sangen står om Nissen, at han stamper og tramper rundt, så kan man næsten høre det i tegningen.
Det er en rigtig glad bog. Højtlæsning - og afsyngning - fra 4 år.
Michael Bond: Paddington og juleoverraskelsen. Illustreret af R.W. Alley. Oversat fra engelsk. Carlsen, 34 sider, 129,95 kr.
Den gode Bjørn Paddington inviterer sin familie Brown med i stormagasinet for at se snelandskabet og julemanden, og måske få hans hjemmelavede marmelade at smage.
Familien kommer til et stort set affolket varehus. Kaneturen ind til julemanden er bestemt ingen succes. Renerne er af plastik, men sølle er det især, at fyrtårnet blinker. Det er en jammer, synes Paddington, han må hellere gøre noget ved den løse forbindelse.
Han hopper ud af kanen og forsvinder. Nu tror alle, at Paddington er forsvundet, og en eftersøgning sættes ind med varehuschefen i spidsen. Nogen tid efter kommer bjørnen dog tilbage til familien.
Nu er alt på plads og i orden, fyret blinker ikke mere. Det varer lige til strømmen går. Familien Brown mener nu, at det er på sin plads at forføje sig. Et par ”møder” med varehuschefen har heller ikke gjort noget godt for besøget.
Godt og trygt hjemme igen opdager familien i øvrigt, at der pludselig er kommet gang i besøget i varehuset, fordi man skriver om bjørnen, der er blevet væk derinde - og tilsyneladende ikke fundet.
Fru Brown skal lige gøre et telefonopkald og kort efter inviteres Paddington på besøg i varehuset, hvor han både møder julemanden og modtager et glas af hans hjemmelavede marmelade.
Fortællingen er oprindeligt fra 1997, men findes nu i en genoptrykt og hyggelig udgave. Til højtlæsning fra 4 år.
Benji Davies: Det lille snefnug. Illustreret af Benji Davies. Oversat fra engelsk af Louise Bylov. Carlsen, 32 sider, 229,95 kr.
Dette er et lille mesterstykke af en billedfortælling. Vi har kun dette øjeblik/ der skinner som en stjerne i vores hånd …/ og smelter som et snefnug.
En fin lille, krydsklippet fortælling. Det ene spor handler om det lille snefnug, der hvirvles rundt i verden, mens det falder, hvad det på ingen måde har lyst til. Det andet handler om den lille Noelle, der længes efter snevejr.
Begge besøger de den samme bykerne og ser det samme juletræ stå pyntet i vinduet med den smukke stjerne i toppen.
Hjemme hos sig selv laver Noelle sit eget lille juletræ, som bliver pyntet og sat på sålbænken lige uden for vinduet. Hun ved, der mangler noget, men kommer ikke i tanker om, hvad det er.
Det lille snefnug lander på Noelles juletræ og sidder i toppen af det som en stjerne. Jeg gjorde det, råber det, jeg behøver ikke længere at falde.
Miraklet skete, det lille snefnug blev til en stjerne, Noelles stjerne i toppen af hendes træ. Fortællingen er smukt fordansket af Louise Bylov. Fra 4 år. God som oplæsningsbog.
Kim Fupz Aakeson: Julemandens ønske. Illustreret af Claus Bigum. Carlsen, 23 sider, 229,95 kr.
Julemanden kender alle mennesker; alle i hele verden, som det hedder. Hvis man tror, at han kun arbejder der lige op til jul, så kan man godt tro om igen. Det er skam et fuldtidsjob, han har, så der er gang i den hele året, andet må man ikke tro.
Tænk på alle de gaver, der skal produceres i værkstedet af alle nisserne. Og nisserne skal holdes i gang og i ørerne, for ellers holder de alt for mange rygepauser! Så for at kunne stå strabadserne igennem er han selvfølgelig nødt til at holde sig i form i sit fitnesscenter.
Desuden har julemanden selv en hulens masse børn. 11 for at være helt præcis, og de er opkaldt efter månedernes navne. Og en dag stiller alle nissebørnene ved aftensmaden julemanden det mærkelige spørgsmål: Hvad ønsker du dig egentlig til jul, farmand? Hvad skal han dog svare til det?
I første omgang svarer han ikke, for han aner det ikke, og desuden er der jo et massivt stort job, der skal udføres world wide. Men da han tager ud på sin færd i sin kane, så tumler tankerne rundt i ham, og han kommer i lutter forvirring til at aflevere en hel masse gaver det forkerte sted.
Hvad skal den gamle dame i kørestolen dog med et par fodboldstøvler? Hvad skal klejnsmeden med et tylskørt, og den lille bølle, hvad skal han med en iPad? Men det er sådan det går.
Da julemanden kommer hjem, lægger han sig træt til at sove ved siden af julekonen, men da han vågner næste morgen, ligger alle hans nissebørn i sengen hos dem. Og pludselig ved han, hvorfor han ikke ønsker sig noget. Mon man kan gætte årsagen?
Og alle de forkert afleverede gaver? Den gamle dame i kørestolen gav fodboldstøvlerne til en dreng, der manglede nogen. Klejnsmeden begyndte at gå til ballet - og blev glad for det - og bøllen? Han blev så glad for sin iPad, at han helt glemte at være bølle.
Ho-ho-ho for en jul. Veloplagt Fupz og veloplagt Claus Bigum. Fra 5 år. Oplagt oplæsningsbog.
Disney: Julebogen. Illustreret af Disney Storybook Artists. Oversat fra amerikansk af Elisabeth Kiertzner. Carlsen, 240 sider, 199,95 kr.
Hvis man er til Disney-universet, så er denne bog da en, man må have at læse højt af for sine børn/elever i julemåneden.
Det fælles for historierne er, at der i dem alle er en fremmedgjorthed over for, hvad julen og dens budskab er. Udgangspunktet er hver gang, at en karakter enten ikke ved, hvad jul er - eller hvad rigtig jul er. At glædes, at forvente, at give - at være noget for andre.
I alle de små fortællinger bliver derfor en karakter klar over, hvilken dejlig ting, julen er. Fortællingerne har i og for sig ikke noget med den bibelske fortælling at gøre, de er ret så profane.
Der er intet religiøst islæt. Når man nu ved, hvor dedikerede til kristendommen amerikanerne erklærer sig, så kan man undre sig over, at netop dén dimension slet ingenting fylder.
Men de er fulde af glæde og omsorg og medmenneskelighed, fortællingerne. Det er de. Og også godt sukrede. Så derfor søde, absolut. Hvad enten det handler om Toys, Dumbo, Ariel, Lady og Vagabonden eller hvalpene i 101 Dalmatinere m.fl.
Til oplæsning for de 3-5-årige. Illustrationerne er helt som vi (gen)kender dem, mens historierne ikke hænger sammen med de oprindelige fortællinger, hvorfra vi kender dem. Det handler om jul, og det gør det til gengæld i høj grad.
Sabine Lemire: Miras jul. Illustreret af Rasmus Bregnhøi. Gyldendal, 132 sider, 149,95 kr.
Mira kender vi efterhånden godt. Det er en sød fortælling om en pige, der vokser op og er i færd med at blive teenager. Mira bor trygt og godt sammen med mor og Joakim på en husbåd.
Derudover ser hun også sin far og hans kæreste, Sanne og deres søn, Bror, der dermed er Miras lillebror. Derudover er der så veninderne og skolen m.v.
I den nye bog står julen for døren med nye ting, der skal tages stilling til. Fx hvor skal Mira holde jul? Hos mor, som hun plejer – eller hos far og Sanne? Og hvis de skal holde jul sammen hele flokken, hvordan går andesteg så i spænd med en tofusteg? Og så er der gaver m.v.?
Men hovedtråden i fortællingen er nu den, at eleverne i Miras klasse skal være nisser for hinanden. Og nu er der jo så det med nisser, at de kan være søde nisser eller drillenisser. Det afsløres i deres gaver.
Mira får en fra sidstnævnte kategori. Og det er endda mere end en drillenisse, faktisk tenderer nissen at være ondskabsfuld, så hvordan får man afsløret sådan én? Og hvilke konsekvenser skal det have?
Endelig skal det tilføjes, at denne søde og på mange måder ”typiske” Mira-fortælling er langt mere beskrivende (rummer meget mere tekst) end de ”normale”, der jo er tegneserier/grafiske fortællinger.
Men i denne er der tilmed mange opskrifter og skabeloner som hjælp til, hvad man selv kan lave/bage og pynte op med for at tilvejebringe den rette julestemning. En sød og fin fortælling til selvlæsning for de 9-12-årige.
Thomas Brunstrøm, Nikolaj Kopernikus, Thomas Korsgaard, Gitte Løkkegaard, Andreas Nederland og Frederik Hansen, Glenn Ringtved, Thomas Skov, Kristina Aamand, Frida Brygmann og Kasper Hoff: Juleklar – Godnathistorier der får børn til at glæde sig i søvne. Illustreret af Thorbjørn Christoffersen. Carlsen, 118 sider 199,95 kr.
De fleste børn kender vel Rudolf med den røde tud? Det kniber nok mere med Randalf, som er Rudolfs lillebror? Men ham er der heller ikke så meget ved. Han er både klejn og har ikke noget gevir. Det er lige til at få mindreværdskomplekser af!
Vi kender jo Rudolf som ham med den røde tud, ham der viser vej i tågen. Det er der heltestatus i. Det mener mange - og ikke mindst Rudolf selv. Vi synger endda sang om ham.
Randalf gemmer bare godter, som julemanden kan gå rundt og finde og gnaske i sig, uden at julekonen opdager det. Men så bliver det jo jul, og der skal deles gaver ud.
Og jo, julemanden med følge kan godt finde vej. Men der er alligevel et problem, der skal løses, og som Rudolf ikke kan hjælpe med. Men det kan Randalf!
Kan du mon gætte, hvad det kan være? Hvis du kan, får du en pebernød! Nå, men bagefter kan der så digtes en sang om Randalf. Endda på melodien til Rudolf med den røde tud! Læs selv, hvordan det går til, når Thomas Brunstrøm folder sig ud.
Dette er blot den første af 10 veloplagte, nyskrevne fortællinger om julen i alle afskygninger og figurer og former. Der er som nævnt både rensdyr og kærlighed (mellem edderkopper), men mest handler det om mennesker.
Der er fx den klejne dyrlæge John, der ender inde i en elefant, fordi han skal finde sin søns Darth Vader Lego figur. Det er absurd morsomt. Han kan noget, ham Nikolaj Kopernikus.
Hvis man nu var en dreng, der ønskede sig en Ferrari, men ikke må få den, spekulerer Thomas Korsgaard i, og hvad nu hvis mors gave endnu ikke er købt, og det er vanskeligt at finde en til hende, kunne man så ikke bilde far ind, at mor ønsker sig sådan en Ferrari?
Det er i hvert fald det, Marius med den lumske bagtanke forsøger på. Og det er jo ikke sikkert, at det går som beregnet.
Når juletræet skal pyntes, er der altid en bestemt kugle, der skal være der, og det er mormors fine julekugle. Men pludselig går mor i sort og smadrer kuglen, hvorefter hun går ind i soveværelset.
Hvad værre er, at hun kommer ud igen, men er totalt forandret. Hun er blevet julebims. Og nu sker det, at mor i løbet af juleaftenseftermiddag gennemlever:
En sommerferie, en påske, en halloween, inden hun gudskelov bliver sig selv igen, fordi hun får mandlen i ris á la manden galt i halsen. Læs selv hvordan i Gitte Løkkegaards veloplagte fortælling.
Når man får julens budskab forkert ind, kan det gå gruelig galt. Hvis det handler om at rage til sig, så kan der blive vendt op og ned på alverdens ting. Sådan gik det for Anton, da han forgreb sig på en fodbold, som ikke var hans. Det kan du læse om i Nederlands og Hansens Kalenderlyset.
Når pakkelegen bliver til en pakkekrig, er det slet ikke spor hverken sjovt eller hyggeligt. Måske hygger du og din familie jer med pakkelegen på juleaften. Og det kan være alletiders.
Men hvis det bliver i en udgave, som den, Glenn Ringtved her hitter på, så er jeg ikke sikker på, du vil synes om den. Det er sådan en pakkekrig, det er sjovt at læse om, men ikke at være med til. Læs og grin.
Thomas Skov leger med tanken om, hvad der ville ske, hvis alle børns fantasi kollapsede, og de alle som én ønskede sig sorte sokker til jul? Fy for en ulykke. Så var der ikke meget ved at være julemand. Og så er det faktisk ret morsomt, når julemanden slår sig og udbryder: Av for SANTA!, især hvis man ser på SANTA som et anagram.
Havenisser er de elskeligste væsener at have stående inde i haven, mener nogle, andre mener, at de er det modsatte og ønsker dem hen, hvor peberet gror.
Herbert hedder en tissenisse, og da drengen Mio i huset laver en engel til sin mor, som hænger den op i vinduet, så den har udsigt lige ned til Herbert og hans diller, så udspiller der sig de sødeste samtaler de to imellem.
Og til sidst, uden vi skal røbe for meget, så kommer replikken ”du hænger på mig” til at få den herligste dobbeltbetydning. Kristina Aamand er i fin form.
Her 10 nyskrevne og herlige fortællinger lige til at læse op for historiehungrende børn, der med garanti vi få sig en opløftende og glad oplevelse. Og nyd så også lige Thorbjørn Christoffersens fine illustrationer.
Det er i øvrigt også ham, der illustrerer Sallys far-bøgerne og har været med på billedsiden af filmatiseringerne af Ternet ninja.
Fra 6 år.
Sidsel Katrine Slej: Magiske væsener i Danmark - Dagmar og nisserne. Illustreret af Søren S. Jakobsen Tellerup, 98 sider, 99,95 kr.
Dagmar tror fuldt og fast på nisser. I deres hus i Aarhus bor der endog en hos hende og søster Ingrid. Han holder til ude i skuret, og han får risengrød hver dag.
Der er det med nisser, at de forventer at blive behandlet med respekt, gør man ikke det – eller negligerer man deres eksistens, så kan de vise sig overordentlig hidsige og hævngerrige.
Dagmar har fået en ny skolekammerat, Lea – hun tror på ingen måde på de små væsener, hendes forældre heller ikke. Og det er ikke klogt, skal det vise sig.
Men i det hele taget er Lea møgirriterende, ikke mindst fordi hun forsøger at få Dagmars bedste veninde, Sia, som sin veninde - og Dagmar er der så ikke plads til. De laver både legeaftaler og soveaftaler, så det hele er lidt giftigt. Lea er en rigtig lille finke af en smart-ass!
Men selv om Lea er lidt hoven og slet ikke giver mulighed for lidt nissetro, så skal hun nu ikke vide sig alt for sikker - og uden at vide det mærker hendes forældre det i allerhøjeste grad.
Der er terrassen, der hele tiden braser sammen, der er skraldespanden, der går i brand, der er trampolinen, der pludselig er isglat, og der er kælderen, der med ét står under vand.
I det hele taget er det så dyrt at bo i det hus, at det nok ikke varer længe, inden Lea og hendes forældre må flytte. Det kulminerer, da Leas far vil smadre det gamle skur i haven for at give plads til en havedam. Hvad han hverken ved eller tror på, er, at herude bor Frode, familiens uerkendte nisse.
I sidste øjeblik får Dagmar afværget, at Frode og Knut smadrer Leas families hus helt. Det er jo en julehistorie, så alt skal ende godt. Og gør det.
Dagmar og nisserne er en julekalenderhistorie i 24 kapitler, så det er en helt klassisk fortælling for årstiden. Men derudover knytter bogen sig til en serie af samme forfatter, Sidsel Katrine Slej, med fællestitlen Magiske væsener i Danmark.
Det er bøger, der alle handler om de to søstre, Dagmar og Ingrid, og deres møde med ”overtrosfolket”: Troldene, havfolket, åmanden, lysalferne og ellefolket - og nu også nisserne.
Fin selvlæsningsbog for de første læsere (Lix 12) eller til højtlæsning.
