Skriv en kommentar
Dit navn:
Indtast koden i nedenstående boks:
Din kommentar:
Bemærk: HTML bliver ikke oversat!
Bemærk: HTML bliver ikke oversat!
Sædvanen tro har Børn & Bøgers anmelder og litteraturredaktør Eiler Jensen på denne tid af året været omkring de nyeste udgivelser af julebøger for børn i alle aldre.
Johan Egerkrans og Sara Bergmark Elfgren: Julestjernen. Illustreret af Johan Egerkrans. Oversat af Lene Ewald Hesel. Carlsen, 112 sider, 319,95 kr.
I det lille skovløberhus bor – ud over geden Sorte - far, mor, farmor Store-Marta og børnene Anders, Stina og Lille-Marta. Og så den lille nyfødte Olof. Han er lidt for stille, et skravl faktisk.
Plejer sådan et lille barn ikke at skrige? Spørger Lille-Marta. Og det er der noget om.
En dag børnene er udenfor huset, får Stina øje på en lysende, isblå dis. Det er kulden tænker hun. Hun ser det straks som noget, hun skal være opmærksom på, måske endda ligefrem frygte.
Og det går da også nær galt.
Mens far og mor er oppe at ønske greven glædelig jul, sker det, at ilden i huset er ved at gå ud, og straks finder den isblå dis ind i stuen og lægger sig om Olofs vugge. Det må bare ikke ske.
Hurtigt får de tændt op igen. Da børnene er udenfor i aftenmørket, hører de en larm; det lyder som om noget falder ned fra himlen. Kort efter får de øje på noget, der lyser. Det viser sig at være en stjerne. Børnene tager den med ind i huset, og straks efter leverer Olof det skrig, som familien så længe har ventet på, tegnet på livskraft. Da farmor sidder med stjernen i skødet, kan hun pludselig føle en varme i sine ben, som hun ikke har gjort længe.
Farmor ynder at fortælle børnene historier. De vil gerne høre om ting, hun selv har oplevet, men også gerne egentlige eventyr som denne: Østen for Solen og Vesten for Månen ligger der en ravnsort borg. Dér bor der en troldmand …
En dag børnene er ude at lege samen med Stjernen, bliver de pludselig grebet af nogle store sorte fugle, som fører dem til et ukendt sted, hvor de bliver læsset af.
Det viser sig at være Troldmanden Gravius Craxus’ borg, de bliver bragt til. Han vil have Stjernen, han hævder, at det er ham, der har kaldt den ned.
Børnene går i forbøn for stjernen, de mener fornuftigt nok, at den tilhører sig selv – og derefter børnene, fordi den allerede har hjulpet dem. Stjernen er jo åbenlyst til for at gøre gode ting, mens troldmanden bare grådigt gør, hvad han selv vil. Og det er sjældent godt for andre end ham selv.
Troldmanden har nemlig for mange år siden givet sit hjerte væk for at kunne udøve de allersorteste trolddomskunster. Men troldmanden forstår godt, at børnene vil hjælpe deres stjerne. Er der slet ingen mulighed for, at børnene kan få deres stjerne med sig hjem igen?
Jo, hvis de indvilger i at kaste sig ud i en livsfarlig opgave, nemlig den at hente troldmandens hjerte hjem til ham. Og hvor befinder det sig så? Gemt i asken på øen i søen på bjerget. Langt ude i skoven.
Så børnene må afsted, hvis de skal redde stjernen. De får god hjælp undervejs af den store ged, hvis hageskæg sad fast i en træstub, men først skal de løse gåder for Rimjætten, for det er ham, der har hånd og halsret over geden.
Men de kommer det rette sted hen. De finder hjertet, men heller ikke hjemvejen er uden forhindringer. Men dem må man selv læse eller læse højt for de børn, man har foran sig.
Nu er dette jo en kalenderhistorie, så det ligger i sagens natur, at den slutter godt. Så her handler det ikke om, at den slutter godt, men hvordan den gør det.
God fornøjelse med læsningen af denne fine og intense svenske julefortælling, som ikke er så julet at det gør noget! Til gengæld er der rigeligt med spænding.
Helene Uri: Vejen gennem Vinterskoven. Illustreret af Tuva Synnevåg. Oversat af Anne Krogh Hørning. Straarup & co., 176 sider, 350,- kr.
Hvad gør man ikke for at spare fire minutter på vej til arbejde om morgenen og det samme på hjemturen om eftermiddagen?
Man bygger bare en ekstra motorvej.
Så betyder det mindre, hvor man placerer den … Måske?
Denne fine svenske fortælling af Helene Uri (tekst) og Tuva Synnevåg (illustrationer) er i virkeligheden mere en kamp om miljøet/klimaet, end det er en julefortælling. Men den er jo fortalt som en julefortælling i de klassiske 24 kapitler, og selve forløsningen på problemet sker da også i forbindelse med julens komme.
Historien foregår i en svensk udkant. Der er flere sæt hovedkarakterer i denne antropomorfe fortælling. Først er der de to hovedkarakterer, menneskebørnene Ylva og Leo, dernæst de to fugle skadeungen og Lavskrigen (en mørk fugl af kragefamilien. Den findes ikke i Danmark) og desuden er der så Egernet og ræven og haren. Og i øvrigt mange andre dyr.
Om dyrene gælder det som nævnt, at de alle har menneskelige træk. De forstår hinanden på tværs af dyrearter og kan tale sammen. Men for næsten alle gælder det, at de ikke forstår menneskenes sprog – lige med undtagelse af Lavskrigen.
Om Ylva og Leo ved vi, at de i begyndelsen kommer til at bo tæt på hinanden som naboer, og forældrene laver en aftale om, at børnene hver morgen følges ad til skole og siden følges hjem igen om eftermiddagen. Leo er en lidt ængstelig type. Man ved jo aldrig. Helt tryg er han i hvert fald ikke.
Og det er nok godt nok, at han ikke ved, at der i Lilleskoven og Uendelighedsskoven faktisk holder nogle af de store dyr til. Hunbrunbjørnen (der netop er gået i hi, og hvad øjeblik det skal være, kan føde sit nye kuld unger) og ulven. De øvrige dyr er der ingen grund til at frygte – heller ikke lossen. Og selv om vi hører om Elge og lækatte (hermelinen), så behøver man ikke ligge søvnløs for deres skyld.
Noget helt andet er, at Leo ikke føler sig helt tryg ved Ylva, der gerne driller og udfordrer den yngre Leo. Fx skal han give sin lærer et øgenavn, han skal kalde sin lærer en ko, hvis han skal kunne følges med hende!
Hvorfor hedder fortællingen Vejen gennem Vinterskoven? Man kunne jo tro, at det drejer sig om Ylva og Leos skolevej. Men det gør det nu ikke. Man kommer ikke mange sider ind i fortællingen, før man finder ud af, hvad titlen dækker over.
Der er for mange biler på den eksisterende motorvej, derfor skal der anlægges en ny vej gennem skoven, hvilket vil ødelægge livsvilkårene for dyrene i skoven. Og hvad gør man ikke for at spare de føromtalte 2 x fire minutter? Men hvordan skal man forhindre det?
Ylva og Leo vil hellere end gerne ødelægge planerne, og de forsøger da også ved i første omgang at fjerne de vejmarkeringer, som folkene fra landvæsenet stikker i jorden. Men det er naturligvis ikke holdbart og langt fra tilstrækkeligt.
Samtidig med dette hører vi om dyrenes liv i den efterhånden vinterklædte skov og den uro, vejplanerne fører med sig. Det er den lille Lavskrige, der opsnapper oplysningerne fra menneskenes tale. Så der blæses til modstand mod menneskene. Men Lavskrigen føler sig ikke anerkendt. De øvrige dyr synes, hun er for selvoptaget, så hun flyver bort, mens alle andre går i gang med krigen mod Vejen gennem vinterskoven.
Hver især gør det, de er bedst til. Det samme gør menneskebørnene “anført” af Ylva og Leo. De iværksætter bl.a. en demonstration Dæmon, hvor de går med bannere med påskriften NEJ TIL VEJ og JA TIL SKOV, og de får journalisten til at indse, at hun må lade være med at skrive om uvæsentlige emner, men i stedet skrive om udnyttelsen af jordens ressourcer, og hvad det betyder for miljøet.
Dyrene går i gang med forskellige aktioner i form af ugleaktioner, spætteaktioner, bæveraktioner, operation Elg-hegn mv.
Uden at de ved, det trækker dyrene og menneskebørnene på samme Hammel. Det betyder ikke, at de ikke kan komme i karambolage med hinanden. Men kæmper, det gør de – uden rigtig at vide hvad og hvem de er oppe imod.
Lavskrigen har imidlertid fortrudt, at hun var stukket af, så hun vender tilbage. Man må huske, at den jo er en vigtig brik til at forstå, hvad menneskene har af planer – både de sunde og de skumle.
Det synes godt nok, som om vejkrigen skal vindes af Næserossen (bygningschefen) og dermed gå sejrrigt ud af kampen.
Men der er gjort regning uden om en – viser det sig – meget betydningsfuld detalje. Og her må man have dyrene undskyldt, men den endelige løsning på problemet skabes af de to børn, Ylva og Leo og journalisten, der “vågnede op” i sidste øjeblik. Men at det skete, skyldtes nu altså den lille uanselige Lavskrige. Men den forstod sig jo også på både dyr og mennesker.
Hvad årsagen til at vejen gennem Vinterskoven aldrig blev til noget, det må du selv læse om.
Det er en meget fin fortælling om overmagt og underdog. Den er som nævnt mere klimaorienteret end julet, men det gør ikke noget.
David-og-Goliath fortællingen kan fortælles igen og igen – her i form af de svage (dyrene og menneskebørnene) og den store økonomiske mastodont i form af politiske beslutninger og en industriens stærke økonomi, der er næsten umulig at stikke en kæp i hjulet for. Men også kun næsten. David havde sin slynge og sine sten. Her er det imidlertid ikke en sten, der lægger kæmpen ned, men noget andet, der er lige så effektivt!
Og så er Tuva Synnevågs illustrationer meget smukke og stemningsfulde.
Nicole Boyle Rødtnes og Salina Schjødt Larsen: Nisseavisen. Illustreret af Tina Burholt. Alvilda, 192 sider, 299,95 kr.
Snenisserne Silja og Niko skal starte som praktikanter på Nisseavisen. De glæder sig til at blive vaskeægte nisse-journalister.
Vi møder dem i toget på vej til Nisse City, hvor avisen har til huse.
De to snenisser, som egentlig ikke er oplagte journalistspirer har dog fået tilladelse til en praktikperiode på NISSEAVISEN.
Børnene har knapt nok de sagt farvel til Nikos far og Siljas mor og de rensdyr, som de har med om bord på toget for at bringe dem til julemanden, før helvede bryder løs. Meningen er jo, at rensdyrene skal trække kanen ved gaveudbringningen julenat. Men netop som de er kommet op på redaktionen, får børnene at vide, at togvognen med rensdyrene og Nikos og Siljas forældre er blevet bortført af en helikopter.
Så er der virkelig brug for gode råd og sund fornuft, og bedre bliver det ikke, da Niko og Silja skal afhøres af politiet og den ubegavede betjent (som var han lige trådt ud af en dansk morten korchsk folkekomedie) får lavet et notat, som mere end klodset antyder, at børnenes forældre kan være i ledtog med bortførerne, hvilket besværliggør opklaringen en hel del.
Og hvad nu med børnenes praktikophold? Kan de få lov at blive - og kan de få lov at skrive noget fornuftigt? Hvem ved, måske er de selv medskyldige?
Omvendt kan man spørge: kan de overhovedet lade være med at interessere sig for sagen på andre præmisser end alene journalistens?
For at blive fuldbefarne journalister er det vigtigt, at nisserne oplever alle områder af avisen. Lige fra layout til annoncer og nyheder.
Og man løser så de opgaver, man bliver sat til. Medmindre man da lytter til Gerhard Glitter, der ikke mener det gør noget, hvis man selv finder på områder at dække. Det er måske lettere at få tilgivelse end tilladelse?
Ud af det blå dukker pludselig Siljas mor op. Hun er faldet ud af togvognen med de bortførte rensdyr, men Nikos far er fortsat forsvundet.
Hun opsøger nu julemanden for at forklare og for sammen med ham at finde på andre måder at bringe julegaverne ud på.
Vigtigt er det, at den opgave ikke bliver løst af NisXpress og dermed den selvoptagede Didrik Digitalis. Den ære må ikke tilfalde ham. Han ville elske det.
Niko er en opvakt fyr, han mener, at hvis man kan finde ud af, om der et eller andet sted er blevet købt en stor portion rensdyrfoder nogenlunde samtidig med renernes bortførelse, så vil det efter al sandsynlighed være bortførerne, der har købt det.
Det bliver undersøgt. Og der er bingo. Nisserne kontakter den chauffør, der har leveret foderet, og han fører dem til adressen. Men rensdyrene er fjernet. Niko kan dog genkende en flettet krans af rensdyrpels, som faderen er kendt for at lave og nu givet vis har efterladt for at hjælpe i opklaringen. Det er Niko i hvert fald sikker på, så derfor går han til politiet med den og forklarer sig, men han afvises på det bestemteste. Faderen er jo under mistanke for at være den eller en af de skyldige.
Dorthea Deadline er imidlertid vred over, at Niko og Silja har brudt reglerne for god journalistskik, i og med de er taget ud på den adresse, hvor foderet blev leveret, så de bliver idømt strafarbejde i avisens arkiv.
Det er mens de arbejder med dette kedelige stof, at Niko pludselig får øje på noget endog særdeles interessant i avisen, som bestemt peger i retning af sagens opklaring.
Hvad det går ud på skal ikke røbes her.
Men julen indtræffer, gaverne kan omdeles, de/den formastelige får sin velfortjente straf – og Silje og Niko udnævnes til juniorreportere på Nisseavisen. Således kan roen genoprettes.
Humoristisk højtlæsningsbog til små og større.
Kristine Rui Slettebakken: Billie og Bo laver en gennemført god juleklub. Illustreret af Nora Brech. Oversat af Mai Odgaard Petersen. Straarup & co., 210 sider, 300,00 kr.
Skal jeg sige dig et sandhedens ord, Bo?
Sådan siger Billie, når hun vil sige noget afgørende.
Billie og Bo bor begge i blokkene og er ret nye venner. Billie er den djærve, ligefremme, handlekraftige pige med både ord og hjerte på rette sted, mens Bo er den mere forsigtige, som dog gerne vil være med på Billies projekt Juleklub. Det er Bo, der fortæller historien, der er fortalt i 1. Person. Bogen består af 43 kapitler og er altså ikke tænkt som en traditionel adventsbog.
Billie bor sammen med sin far Kalle, der har svært ved at få økonomien til at strække, hvorfor han har taget et ekstrajob som juletræssælger.
Bo bor sammen med sin mor.
Ingen af de to børn har den anden forælder. Billies mor er død, da Billie var ganske lille – ovenikøbet ved juletid.
Bo har aldrig kendt sin far, som vist nok bor på Mallorca eller et andet sted i Spanien, men han drømmer om ham.
De to børn bruger megen tid på at tage rundt i byen på deres sparkstøtting, Klejnen, – og Billie er tilmed forsynet med et posthorn, som man ikke skal glemme! Tre gange giver det på mirakuløs vis en lyd fra sig, som gør underværker.
De to beslutter at lave en juleklub, hvor de skal gøre noget godt for andre mennesker. De er nemlig begge rigtig glade for julen; på en scala fra 1 – 10 er de begge 10’ere, og der findes mange, som i den henseende kunne trænge til en hjælpende hånd.
De kan jo passende begynde med Billies far, der ikke virker glad, især i julemåneden. Hans depression begynder sædvanligvis omkring den 1. december. Den hænger naturligvis sammen med moderens død for en del år siden. Kalle er ikke opmuntrende selskab, mener Billie. Fx har det slet ingen hast for Kalle at begynde at pynte op. Billie vil gerne have i hvert fald julestjernen op at hænge. Men Kalle vægrer sig, så Billie tager affære og finder selv tingene frem fra loftet. Nu mangler de bare et træ – og så Kalles gode humør, selvfølgelig.
Han vil fx heller ikke med hjem til Bos mor, da hun inviterer til peberkagebagedag. Så det gør Billie selv. Hun husker selvfølgelig at bage et par peberkager, som skal i faderens madkasse den følgende dag
På torvet hvor Kalle sidder og sælger træer kommer også grønthandleren Mehran forbi for at se, hvordan det kan være, at folk vælger at gå i indkøbscentret, og vælger hans butik fra.
Tilfældigvis er Billie og Bo til stede, og de tilbyder straks Mehran deres hjælp. Han har imidlertid ikke rigtig noget forhold til den danske jul qua sin herkomst. Men det forhindrer ikke Billie og Bo i at hjælpe med at gøre ham gladere. Så de pynter op i hans butik efter alle kunstens regler, og i hans baglokale finder de en hel række varer, som er for gamle. De kan spises, men må ikke sælges. Dem samler de sammen og tager med sig.
Som det første opsøger de den hjemløse Finn under broen. Han bliver jublende glad, da børnene forærer ham nogle varer, så han kan få stillet sin sult, ikke mindst en roulade, som i den grad får minder til at strømme frem i ham, og han mindes et ophold oppe på taget sammen med nabodamen. Det er hende, der fortæller ham, at man ikke kan møde had med had. Kun kærlighed kan gøre op med hadet. Finn bliver en glad mand af al den mad. Og han lærer børnene nye ord som: Suveræn, mageløs og slabberas!
Tilbage hos Mehran finder børnene noget Gløgg, der er for gammelt til at blive solgt, men ikke til at servere for forbipasserende som en gratis forfriskning, der måske kan lokke dem ind i den ny pyntede butik, og det virker! Folk kommer virkelighed.
Jo det kører for de to. I det hele taget handler det ikke kun om at gøre noget konkret for andre. Det er fuldt ud lige så godt at gøre andre glade, fx som at bringe dem i julestemning; det kan slet ikke så lidt.
Der er flere, som de to driftige børn gør noget godt for op til jul. Ikke mindst Maria – den tykke juletræssælgerske, der viser sig at være tyk, fordi hun er gravid – vandet går pludselig midt under en snestorm, hvor Billie og Kalle netop er kommet forbi juletræssalget. Mens hun sidder og drikker et glas gløgg, sker det pludselig, så hun må på hospitalet i en fart. Det kommer hun på mirakuløs vis!
Kalle, Billies far finder naturligvis også sin julestemning frem til slut. Det kan han dog først, efter at han har fået forløst en knude i sit indre. I Kalles skab dukker der en kasse op med den smukkeste julepynt og deri ligger der også er et brev til Billie fra Synnøve. Hvem hun er, og hvorfor kassen står netop der, må man læse sig til!
Billie siger til Bo: Ved du hvad juleklubbens allervigtigste opgave er? Og hun svarer selv: At få hjerterne til at synge.
Og det kommer de til. Det bliver en juleaften, hvor rigtig mange hjerter kommer til at synge, og som viser, at det er sammenhold og fællesskab, det drejer sig om. Og her gælder det, at man møder om ikke hadet, så i hvert fald ligegyldigheden og hangen til tristhed med kærlighed.
Når det er opfyldt, viser stjernehimlen sig i sin smukkeste glans og blinker ned til Billie og Bo, der sidder på taget af deres boligblok.
Og hvis jeg må sige dig et sandhedens ord: Det er en rigtig fin julebog!
Flot oversat fra norsk af Mai Odgaard Petersen.
Gunilla Bergstrøm: Alfons Åberg til julefest. Illustreret af Gunilla Bergstrøm. Oversat af Nana Baaner Klitgaard. Gyldendal, 32 sider, 129,95 kr.
Gunilla Bergstrøms fine bøger om Alfons Åberg har gået sin sejrsgang over hele verden siden 1972. Gunilla Bergstrøm (1942-2021) både skrev og tegnede sine fine og enkle fortællinger om drengen og hans blide far, som mange vil kende som den rolige, piberygende og skaldede Bertil. En mor var der aldrig tale om.
Bøgerne om Alfons er blevet oversat til 30 forskellige sprog, og trykt i over 3,4 millioner eksemplarer på andre sprog end svensk.
I denne julefortælling, som er uden far Bertil, er Alfons af farmor blevet bedt om at tage sig af Spirrevip til julefesten hos farmor.
De formanes til at opføre sig ordentligt. Børn skal ses, men ikke høres. Og der kommer 18 voksne på besøg, så det er vigtigt for farmor, at det sker på en fornuftig og rolig måde.
Alt går da også planmæssigt under forberedelserne, og selv borddækningen med de dyre glas forløber uden uheld.
Men selvfølgelig, under middagen sker det. Spirrevip skal til at tage en lille tår af den brune julesaft, da uheldet indtræffer. Spirrevip spilder på dugen, glasset ryger på gulvet og går i tusind stykker, og Spirrevip bliver ulykkelig.
Især da selskabet begynder at synge På loftet sidder nissen med sin julegrød. Da kan Spirrevip ikke klare mere. Og selv om Alfons prøver at trøste den lille fyr, forbliver han utrøstelig, for han tror, at selskabet synger om ham. De har jo nissehuer på. Men Alfons får fortalt ham, at sangen er en julesang, som alle synger i julen, og siden lærer ham den, så også han kan synge med på den.
Først da kan han blive glad igen. Hvad Alfons sidder tilbage med efterfølgende er, at tænk, der var hele nitten voksne til sted i selskabet, men tilsyneladende er det kun Alfons, der begriber, hvad der er foregået.
En dejlig højtlæsningsbog for de mindste elever i indskolingen. De vil nyde den.
Lotte Salling: Nisserim og narrestreger. Illustreret af Birgitte Ahlmann. Carlsen, 56 sider, 329,95 kr.
Nisserim og narrestreger er en fin aktivitetsbog for indskolingen og børn endog yngre end det. Der er en aktivitet til hver dag i julemåneden
Bogens grundtekster er små rimede tekster. For eksempel hedder det om lillejuleaftensdag:
På lillejuleaftensdag
Skal træet pyntes op,
så det får hjerter, lys og flag
Og stjerne på sin top.
Selv nisserne vil hjælpe til
For de er straks herinde
Og pynter træet som de vil
Med alt, hvad de kan finde
Den daglige aktivitet i forhold til opslaget bliver at tælle nisserne, og ideen til en sjov aktivitet er at man snakker sammen om, hvad man bedst kan lide at træet skal pyntes med. Om det skal være hjemmelavet, om der skal lys, hjerter, flag og med eller uden glimmer.
Derudover er der en iagttagelsesøvelse, hvor man kan tale om, hvad de nisser laver, som ikke hælper til med at pynte træet.
Det er en veloplagt bog med masser af sjov lige fra at tage kalenderlyset i brug til at hygge sig med saks, papir og lim, at lave ønskesedler, en sprællemand, at lave appelsiner med nelliker og bånd, så de kan hænges op. Og der er masser at tale om …
Iderigdommen er stor.
Bogen er fantasifuldt illustreret af Birgitte Ahlmann i varme og venlige farver. Fra tre år.
Helle Perrier: Lui kan se, det er jul. Illustreret af Mathias Elmose. Krabat, 32 sider, 159,- kr.
En stærkt dynamisk bog med illustrationer med masser af energi, sjov og temperament i stærke farver. Se bare omslaget!
Farvernes dynamik passer forrygende til den lille knægts iltre sindelag.
Lui er en ganske egenrådig fyr. Og når han mener det er jul, så må det også være det. Han er sikkert svær at være voksen over for.
Lui bruger så meget energi på sin oplevelse og sin trang til at det nu skal være jul, at han bliver så træt, at når den endelig indfinder sig, så orker han den ikke, men sover som det søde barn, han også kan være.
Lui kan se det er jul er en bog for de første læsere, men den kan naturligvis også bruges som samtalebog om højtiden. Bogen er skrevet med LIX: 3 og lettal: 6. Som man vil kunne forstå er bogen let at læse, så det vil givetvis kunne være en god og sjov oplevelse for begynderlæsere.
Disney: Hvor er julestjernen? Carlsen, 48 sider, 129,95 kr.
Er du klar til at lede?
14 ting er blevet væk i julefejringen! Der er tale om julepynt og julegaver. Kan du finde de forsvundne ting rundt omkring på siderne.
Med dette indledende citat er formålet med bogen så også givet.
En søg og find julebog a la find Holger. Der er masser at gå på jagt efter, og det kan givetvis forkorte den for mange alt for lange adventstid.
Alle opslag er fra Disney og Pixar universet, så det er et velkendt univers, børnenes øjne skal søge i. Snehvide, Askepot, Tornerose, 101 dalmatinere … Toys, Monsters osv.
Til hvert opslag er der en ting, der skal findes, men når man har været dem igennem, er det endnu mere at gå på jagt efter, idet der til hvert opslag er yderligere en række skjulte skatte, der kan ledes efter.
Løsninger findes bagerst i bogen.
En bog for førskole- og indskolingsbørn. Fra ca 4 år.
Disney: En magisk jul med Disney - 24 dage med skønne historier og sjove aktiviteter. Carlsen, 152 sider, 199,- kr.
Igen er der tale om en bog med et kig ind i fortællinger fra Disney og Pixar universet.
Og det er en diger en af slagsen, som man næppe kan nå fra ende til anden i i løbet af én adventsperiode. Der er tekst og aktivitetsforslag til hver dag i december frem til jul.
En flot bog er den imidlertid, det skal ikke tages fra den.
Indholdsfortegnelsen til de 24 kapitler er angivet ved 24 julekugler, hvor man ser den fortælling, der kan læses højt for børnene og dernæst, hvilken aktivitet, der lægges op til at udfolde.
Og skulle man, når julen er overstået have lyst til mere, så er der også forslag til sjove ting, man kan foretage sig 1. Juledag.
Endelig kan man til slut vinge de aktiviteter af, som man nåede.
Man bliver lidt forpustet over mængden af forslag både på tekst- og aktivitetssiden. Måske der skal vælges skønsomt ud.
I forlagsbeskrivelsen står der da også: tag bogen frem hver jul og genskab familiens favorit juletradition år efter år. Fra 4 år.
Bent Solhof: Prop og Berta og de forsvundne julegaver. Bogen er illustreret af Rasmus Andreasen. Carlsen, 40 sider, 299,95 kr.
Prop er den lille runde mand med den røde frakke og den røde tophue. Hans bedste ven er koen Berta. De bor ude i skoven i et lille bindingsværkshus og med stokroser. De to er vellidte i hele byen og tilmed er andre af deres bedste venner de små tyttebøvser, der i den kolde tid bor i et hult træ, men ellers flytter ud og bor under paddehattene.
Et sted i skoven bor også heksen Fullatrix, der altid er ude efter Prop og Berta.
Nu er de to på vej ind til byen for at købe julegaver til tyttebøvserne, men de opdager snart, at der er en forfærdelig stemning inde i byen. Alle mennesker er triste og vrede og sammenbidte. Inde hos legetøjshandleren får de at vide, hvad grunden er. Deres julegaver er forsvundet. De er blevet stjålet, ganske enkelt. Legetøjshandlerens butik er tom af samme grund.
Prop aner, hvem der står bag. Det må være Fullatrix.
Prop og Berta opsøger politimesteren, der selv har fået stjålet de gaver, han har købt. Endog borgmesteren er blevet bestjålet. Ja, så vred er borgmesteren, at han har trampet politimesterens kasket i stykker, og han forlanger opklaring eller fyring.
Prop og Berta tager nu politimesteren med ud i skoven til heksens hus. Og der ser de ind gennem vinduet, at alle gaver ligger inde hos den grumme Fullatrix. Nu er det så bare at hapse hende i kraven, få hende buret inde og gaverne leveret tilbage til de bestjålne.
Problemet er bare, at uden en kasket på hovedet kan politimesteren ikke anholde Fullatrix. Al myndighed sidder i kasketten. Hvad gør man så?
Ja, hvis roen skal genoprettes, julen reddes og glæden tilbageerobres, så må en kasket tilvejebringes.
Hvordan Prop og Berta får løst problemet, får du at vide, så snart du læser historien højt for de børn der sidder overfor eller ved siden af dig. God fornøjelse med det. For julen bliver jo reddet, det kræver genren, så alle kan blive glade.
En herlig klassisk højtlæsning med fin humor og i et godt og enkelt sprog. Og Rasmus Andreasens illustrationer klæder fortælletonens ligefremhed med sin enkelhed og i klare rene farver.
Kim Langer og Frederik Langer: Robinsamse og den falske julemand. Bogen er illustreret af Samrita Kaur og tegnet af Marianne Bisballe. Gyldendal, 96 sider, 129,95 kr.
RobinSamse er en dansk YouTube-kanal ejet af parret Robin Dekker Madsen og Samrita Kaur. Kanalen var tidligt en af Danmarks mest sete og fulgte YouTube-kanaler, og har cirka 236.000 abonnenter. Kanalens videoer er set over 276 millioner gange (2025).
I forbindelse hermed er der udgivet en række bøger.
RobinSamse og den falske julemand er nummer 12 i rækken
Bøgernes hovedpersoner bærer samme navn som kanalejerne, nemlig Robin og Samrita. Bøgernes illustrator er da også Samrita Kaur.
Forfatterne er imidlertid far og søn, Kim Langer og Frederik Langer.
Robin og Samrita venter besøg fra Mars af kong Bertil. Hans dronning, Feodora Stellanova, skal ikke med denne gang.
Kongen kommer hurtigere end forventet, men lander uheldigt i det store juletræ på torvet, hvor han med sin UFO kapper toppen af træet, der kommer til at stå lidt forkomment med en UFO som pynt.
Der bliver naturligvis opløb på torvet, og da Kong Bertil kommer ud af sin maskine, tror alle, børn som voksne, at her kommer julemanden sørme. Ingen havde dog ventet, at han var grøn, det var heller ikke ventet, at han bar en krone frem for en julemandshue. Men ikke desto mindre …
Kong Bertil er ikke tabt bag en vogn, han gør lynhurtigt, hvad han kan for at leve op til forsamlingens forventninger, og erklærer, at han skam er julemanden. Robin og Samrita er også ankommet til torvet, men hvordan redde situationen?
Heldigvis for alle bliver Kong Bertils sæk med gaver til Robin og Samrita stjålet midt i hurlumhejet, og forvirringen bliver udnyttet til at Robin “bortfører” Bertil, mens Samrita har fået en genial idé.
Mens Kongen bliver ført til videnskabsmanden professor Højpande, tager Samrita ned til Kattefængeren, som holder til i kæledyrscentralen. Kattefængeren har et stort sort skæg, som let kan blive et hvidt julemandsskæg ved hjælp af en hvid glaze, som Samrita har lært at lave ved at se sin yndlingsudsendelse i TV, nemlig Den store Bagedyst.
Mens Kong Bertil finder sig en ny hofkok i professoren, som han tager med til Mars, så bringes børn og voksnes billede af, hvem julemanden mon er, tilbage til det vante, da han ses på rådhusets tag med gavesæk og kane.
Derefter kan der holdes jul hos Robin og Samrita og med til bords er Kattefængeren og hans dyr. Og et juletræ? Jamen toppen af træet på torvet, som Kong Bertil savede af, kan da bruges.
Og så er det værd at minde om, hvad Samrita siger til Robin: at julen handler om kærlighed og om at have de mennesker, man elsker allermest tæt, på sig.
Sophie Souid: MØGMIS - Bjældeklang, klagesang & en meget død julebuk. Bogen er illustreret af Thomas Hjorthaab. Gads børnebøger, 88 sider, 179,95 kr.
Alt er som det plejer hjemme hos Sivert og MØGMIS. Jo julen handler jo nok om hygge og at give. Og den er MØGMIs med på, nemlig at give kæberaslere, røvfulde og kattehår i maden … Og julesangen i slutningen af fortællingen taler da også sit tydelige sprog i øgmis’ forhold til Sivert: Kender I den om MØGMIS / katten, der ik-ke var sø’ / den hader sin ejer Sivert / og ønsker bare at han sku’ dø. Og MØGMIS siger da også om sig selv og Sivert: Ja, vi passer godt sammen. Sivert elsker mig. Og jeg tolererer ham.
Hvorom alt er så er Fanden løs i Laksegade, da MØGMIS ødelægger naboen, Fjæsingens, julebuk af strå. Han bliver stiktosset, mener de alle, så det er om at komme væk eller finde på noget, der kan formilde ham?!
Og det ser mere end svært ud, da han råber: Hvad i gede-jule-helvede sker der her.
Så hele flokken (Sivert, Møgmis, Killer Karen, Mickey Mops og Osemus) tager benene på nakken og tager ned til bedstemor i Ishøj. Hun synes da også, at de skal finde en gedebukserstatning til Fjæsingen. Det gøres bedst nede i Centret.
Men den mission lykkes slet ikke! Kattestrofe, som MØGMIS siger ved anden anledning, så de må tage tilbage med uforrettet sag.
Hjemme igen lukker MØGMIS sig inde i et par dage, inden kan viser sig igen med, hvad han synes er den erstatning, de kan præsentere. Og tingene løser sig sørme.
Men inden optimismen løber helt af med læseren, så er der jo ikke noget som lutter idyl i Sophie Souids og Thomas Hjorthaabs møg-univers. Det er helt med vilje, at al galskab er ladet ude af denne omtale. Den skal læseren selv have lov at frydes eller forfærdes over alt efter indstilling. For når parret Souid/Hjorthaab skruer op for MØGMI universet, så skrues der helt op, ikke noget med lavt blus her. Her er frit løb til det overgivne og galskaben.
Men selv her bliver der jul. Bare på sin egen facon! At forvente at julefreden ligefrem skal sænke sig over Engtoften 22 vil være at gå (alt) for vidt.
Man kan nok ikke skrive og tegne og fortælle så bizart om julen, som det her er tilfældet, uden at den på sin vis betyder noget for en!
Astrid Lindgren: Jul med Astrid Lindgren - syv skønne julehistorier. Bogen er illustreret af Ilon Wikland, Björn Berg, Ingrid Vang Nyman, Maria Nilsson Thore, Eva Eriksson og Cecilia Heikkilä. Gyldendal, 112 sider, 149,95 kr.
Der findes masser af jul i Astrids Lindgrens store forfatterskab. I denne fine udgivelse findes syv gode fortællinger om julen, som vil være dejlige højtlæsningstekster og illustrationer at gå i gang med.
De fleste er fra historierne om Nils Karlsson Pusling, Vi på Krageøen, Emil fra Lønneberg og Kitte Kry.
Men lad os se på tre fortællinger: novellen Muntergøg, fortællingen Pippi plyndrer juletræ og Ræven og Nissen.
Gunnar og Gunilla har ligget syge i efterhånden fire uger, og det går efterhånden deres forældre på nerverne, hvilket får far til at købe et kukur til dem. Det bliver hængt på væggen og hver time kommer gøgen frem og kukker og fortæller. hvad klokken er. Det vil sige, når far og mor er i nærheden, når de ikke er, kommer han ud og snakker med børnene og laver flyveopvisning. Det er forbudt for voksne at se på det, for de vil alligevel ikke tro på det, siger Muntergøg, og børnene må også sværge på ikke at røbe noget for de voksne.
Men det springende punkt er, at børnene har været syge så længe og ikke kan komme ud at købe julegaver til deres forældre. Men det er ikke noget, de skal tage sig af. Det ordner Muntergøg. Men hvordan forklare de voksne det? Det røber fortællingen ikke, så hvad tror du?
Fortællingen om Pippi er i bund og grund en fortælling om, hvorfor vi fejrer jul. Pippi inviterer alle børn til at komme og plyndre juletræet. Og de har en fest – først med at finde Pippi og træet, siden med at drikke kakao og spise lagkager og siden med at plyndre træet.
Men midt under festen får Pippi øje på den lille dreng, der står udenfor og kigger ind. Er der mon plads til ham? Det er der, da Pippi får øje på ham, og han lukkes ind sammen med de andre. Det samme sker med den lille hund, som Pippi straks tager sig af. Men der er grænser. Fru Finkvist er der ikke plads til. Hun vil ikke børn noget godt. Derimod kan hun godt lide lagkage. Men hun er, siger Pippi, kommet forbi den alder, hvor man må spise den slags og drikke kakao. Hun må nøjes med kogt torsk og stuvede gulerødder og klipfiskebudding på deres fødselsdag.
Jo, det er en fortælling om Mattæusevangeliets ord om, at uden I bliver som børn på ny er der slet ikke plads til jer i himmeriget.
Den sidste fortælling er om ræven, der juleaften drager ud for at finde lidt føde, mens menneskene fejrer højtiden og hygger sig inden døre. Næh, ræven styrer sine poter direkte mod hønsehuset hvor de gode lækkerbidskener er at finde. Hverken køerne i stalden eller rotterne kan bringe den ud af fatning. Men lige på vej ind til den lækre mad bliver han standset af ingen ringere end Nissen, som passer på, at menneskene ikke lider unødig overlast. Ingen må tage gårdens høns, siger Nissen, men han vil gerne servere grød for ræven. Så det bliver han nødt til at affinde sig med. Og Nissen siger, at han vil servere grød for ham, hver aften om så skulle være. Men vores høns rører du ikke!
Nu får vi se, svarer ræven, Tak for mad.
Derefter lusker han mæt hjem til sin hule, mens menneskene sover i deres huse.
Sophie Souid: Sol over indre by og en historie om nissen. Bogen er illustreret af Emilia Rubæk. Carlsen, 40 sider, 129,95 kr.
Sol bor som bekendt i Indre by, og der bor hun sammen med mor og vennerne, Bror og Søs. Og så har hun hvad så mange ikke har – en donor til far! Men bedst af alt er, at hun i december også har en nisse, der roder og regerer – og kommer med små pakker. Og det er heldigt, for Sol elsker pakker af enhver slags. Sådan har det været i alle årene. Men i år? Hvad med i år?
Da Sol vågner kan hun høre noget udenfor. Det er mor og det lyder som om hun snakker lavt. Og det er vel med nissen? Men nej det er såmænd med overboen, som mor er begyndt at kalde Pontus, hvad mon de har gang i? Men hvad så med nissen og ikke mindst gaven!?
Sol giver sig til at lede alle vegne, men finder ikke nogen. Mor tilbyder hende morgenmad. Men nej, ikke nu, for hun skal ud at finde den nisse. Den må jo være et sted. Men hos Bror og Søs er han heller ikke, deres gavesokker er helt flade og tomme.
Så er der jo Kiosk-Karen. Hun plejer at vide alting. Men hendes dør er låst. Hun er taget ned til varmen, får Sol at vide. Men der er vel en reservenøgle? Det er der ikke. Men jo … nåja en rigtig nøgle er det jo ikke, men en sten gennem ruden kan også gøre det, og vupti er de tre børn inde i forretningen, hvor de straks begynder at julepynte, for det er Kiosk-Karen ikke så meget for. Nissen dukker imidlertid ikke op. Til gengæld kommer der kunder. De bliver nødt til at skrive ned, hvad der bliver solgt, for det med kasseapparat og penge, det er ikke så godt.
Det bliver tid, hvor Bror og Søs skal hjem at spise. Sol lukker butikken. Og nissen? Han er ikke dukket op. Men pludselig og heldigvis dukker mor op. Og så får Sol noget at forklare. Men mor forklarer til gengæld, at nogen Nisser godt kan lide at være hemmelige. Og mor og Pontus er da også ved at lave en overraskelse til nissen, og de mangler lige Sol for at kunne gøre den helt færdig.
Og hvad det er? Ja, det er noget nissen kan gemme sig i – og så går det vist ikke at afsløre mere. Men sikkert er det, at næste morgen, hvor det er juleaftensdag, der ligger der på Sols bord EN GAVE med hendes navn på. Så har nissen været der!
Fortællingen er jo af Sophie Souid, men det er en noget anderledes sødmefuld og hyggelig jul, der lægges an til end i MØGMIS-bogen, hvor man som bekendt kan vente sig lidt af hvert!?
Børn & Bøger Blog håber, at disse anmeldelser giver inspiration til julelæsningen til både børn, unge og voksne. Vi ønsker jer alle en glædelig jul!
Indtast koden i nedenstående boks: